Støverjagt drives primært på relativt store terræner med lav vildttæthed, typisk de vestjyske plantager, og jagten gælder især råvildt, ræv og hare. Jagtformen er dog ikke så udbredt, da mange terræner er for små til, at hundene kan holde vildtet inden for det område, man er jagtberettiget til.
På en støverjagt fordeler et lille jagtselskab på fire-otte jægere sig i området, der skal jages i, og én eller to hunde (støvere) slippes løs. Hundenes opgave er nu at søge efter frisk vildtfod, finde vildtet, rejse det og forfølge det med fuld hals (gøende), indtil vildtet kommer for hos en af jægerne. En god støver driver ikke vildtet hårdere, end at det følger de vante veksler.
Støverjagt er en fysisk krævende jagtform, for jægerne flytter sig rundt i terrænet afhængig af, hvor hund og vildt søger hen. På hundens hals (gøen) kan jægeren som regel høre, hvilken vildtart hunden driver med, og jægeren skal på grundlag af sin viden om terrænet og vildtets vaner forsøge at gætte, hvor drevet vil passere. Et godt lokalkendskab er derfor af stor betydning.
Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark.
Bæredygtig jagt