Nogle jægere forsyner deres skydepramme med en påhængsmotor og driver jagt på især dykænder på åbent vand. På det åbne hav drives motorbådsjagt normalt fra større både, der ofte er specialdesignede havjagtbåde, men fiskekuttere bliver også anvendt, fordi fuglene kender dem og normalt ikke forbinder dem med fare. Motorbådsjagten retter sig næsten udelukkende mod de store havdykænder, især edderfugl, men også sortand, fløjlsand og havlit.
Det er almindeligt, at der er to eller flere jægere om bord. I små både bør der højst være to-tre jægere, der skyder, mens der på større både godt kan være fire-fem skytter.
Når jægeren observerer fugle på vandet, gælder det om – i lighed med kravlejagten – at manøvrere båden på skudhold. Her skal tages hensyn til vindretningen, og da de tunge dykænder normalt må lette op mod vinden, sker den sidste del af indsejlingen med vinden i ryggen. Afstandsbedømmelsen på havet er vanskelig, og fuglene er generelt skudstærke, så jægere på havjagt skal være opmærksomme på at overholde anbefalede maksimale skudafstande.
Jagt på havet drives i efterårs- og vintermånederne, og sikkerhedshensyn er vigtige. På havjagt bør der fx medbringes sikkerhedsudstyr som redningsvest, mobiltelefon eller UHF-radio, og jægeren skal være opmærksom på vejrmeldingerne og tage højde for forhold som stærk strøm, skiftende vandstande eller is.
Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark.
Bæredygtig jagt