Med jagtloven af 1993 blev det igen lovligt at jage med bue og pil på betingelse af, at jægeren, ud over at være i besiddelse af det almindelige jagttegn, aflægger en særlig buejagtprøve. Der stilles også specifikke krav til buer og pile, der skal anvendes til jagt.
Der anvendes forskellige buetyper til buejagt. Nogle bruger den oprindelige langbue eller den traditionelle recurvebue, men langt de fleste buejægere anvender en compoundbue. Denne har en højteknologisk konstruktion, hvor buestrengen løber om nogle excentriske hjul, hvilket bevirker, at skytten får nemmere ved at holde den spændte bue.
Compoundbuen er normalt forsynet med sigtemidler samt trimmet og indskudt, så den på kort hold har en præcision, der kan sammenlignes med jagtriflen.
Buejagt stiller store krav til udøveren, da skudholdene er meget korte – ofte under 25 m. Derfor er antallet af nedlagte stykker vildt normalt lille i forhold til jagt med traditionelle skydevåben.
Buejagt drives både som anstandsjagt (herunder også fra skydeplatform), pürschjagt og som driv- eller trykjagt. For alle formerne gælder, at vildtet skal meget tæt på jægeren og derfor er camouflage et nøgleord for buejægeren. Til sløring af ansigt og hænder anvendes net og handsker eller sløringscremer, og for at sløre den menneskelige fært anvendes sågar camouflagedufte, som kan købes på spraydåse.
Selv den bedste camouflage hjælper dog ikke, hvis jægeren ikke udnytter omgivelserne, og buejægere arbejder med begrebet om de fire B’er – Bevægelse, Bevoksning, Baggrund og Belysning – for at undgå at blive opdaget af vildtet.
Det største vildt, der må jages med bue i Danmark, er råvildt, men mange andre steder i verden er det også muligt at jage storvildt med bue og pil.
Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark.
Bæredygtig jagt